Det er en stor beslutning og erkendelse at starte i terapi. Og det er oftest endnu sværere, når man lider af en spiseforstyrrelse, fordi man på den ene side gerne vil have hjælp og på den anden side så ikke, for det er så svært at opgive kontrollen.

Det er dog helt utrolig vigtigt, hurtigt at søge hjælp, inden spiseforstyrrelsen danner indgroede vaner og regler, som til sidst bliver umulige for én selv at bryde fri af. Endeløse tanker og regler om mad og motion bliver hele ens liv og identitet uden at man egentlig vil det. Der bygges et fængsel op omkring én, som på en ironisk måde giver en følelse af tryghed og derfor er det svært, at beslutte sig for, at man ikke vil være der mere.

Men der ER jo ikke trygt at være; Det er et sted uden liv, glæde, følelser, uden plads til at være menneske. Det er et meget ensomt sted, fyldt med løgne, isolation samt en dyb dyb sorg, som måske er helt umulig at finde ud, hvor kommer fra.

Men træffer man beslutningen om at søge hjælp, så viser man sand styrke og hvem der i virkeligheden har kontrollen og det er ikke spiseforstyrrelsen. Der er en vej ud og væk fra den og tilbage det liv, som har så mange dejlige muligheder og oplevelser.

Velkommen til min side, håber du vil lade mig hjælpe dig!