En af de store forskelle på en psykolog og en psykoterapeut er, at en psykoterapeut selv har brugt år på at være i terapi, det har en psykolog ikke nødvendigvis. Dette gælder også for mig.

Næsten tyve år af mit liv har været præget af spiseforstyrrelser. Det hele startede med, at jeg bare ville tabe mig lidt og spise sundere. Det udviklede sig til ortoreksi og hele mit liv handlede om timevis af træning, veje mad, tælle kalorier, samt flere og flere regler om, hvad jeg mente var ok at spise.

Dette førte til social isolation og udviklede sig yderligere til anoreksi og jeg ramte bunden ved 27 kilo. Jeg var sulten helt ind i de knogler, som var det eneste tilbage af mig. Så en dag spiste jeg bare løs og hvor var det dog fantastisk igen at kunne spise alt det jeg havde fornægtet mig selv i årevis!

Men så kom skammen, skylden og panikken og jeg kastede det hele op igen. Der begyndte min bulimi og mange år fremover var det en blanding af både anoreksi og bulimi (opkastningsanoreksi) samt ortoreksi, der styrede mit liv.

Det er grænseoverskridende at skulle indse sit problem, at sætte ord på og begynde at arbejde med de følelser der gør ondt. Det forstår jeg tydeligvis godt, men der er en vej ud og jeg er overbevist om, at den bedste hjælp man som spiseforstyrret kan få, er fra en der har prøvet det hele på egen krop.

Siden 2016 har jeg arbejdet som Psykoterapeut og kombinerer denne uddannelse med min Bachelor i Ernæring og Sundhed. Jeg er lykkelig gift med min mand Jonas og sammen bor vi ved Amager Strandpark med vores to dejlige hunde.